De nordirske post-punkere fra The Undertones spiller op til dans til årets Cannonball Festival, når de tager deres hit “Teenage Kicks” og andre lækkerier fra deres lange karriere med til K.B. Hallen sidste weekend i september.
The Undertones blev grundlagt i 1976 og efter et brud i 1983, da den originale forsanger og bandstifter Feargal Sharkey forlod bandet, fandt irerne melodien sammen igen i 1999, hvorefter de har været i stærk fremmarch i mere end et kvart århundrede.
Koncerten bliver The Undertones’ eneste i Skandinavien i år, og det bliver desuden første koncert i Danmark siden foråret 2023. Vi ser frem til at rocke med Derry-bandet og sende Frederiksberg tilbage til slut-70’erne for en stund, når de spiller på Cannonbal lærdag den 27. september.